Forestillinger om fremtidens by: Billedserie
Billedet ovenfor er taget den 23. maj 2011. Det er det første billede af en rumfærge, der er koblet til Den Internationale Rumstation (ISS). Billedet er taget fra et russisk Soyuz-rumfartøj.
Vi gør os hele tiden forestillinger om, hvilken verden vi kommer til at leve i om 100 år. Ikke blot filosofisk, men særligt æstetisk. Derfor har vi samlet en række smukke billeder af, hvordan byerne på jorden kunne komme til at se ud i både en nær og fjern fremtid (galleriet kan ses nederst på siden).
Selvom synet af disse futuristiske byer er smukt, kommer vi nok ikke uden om, at en stor del af vores fremtid måske også vil blive brugt i rummet. Mange fremtidige generationer må måske indstille sig helt på at komme til at bo i rummet.
I et nørdet øjeblik er synet af ISS smukt, men det er ikke den rumæstetik som tænkt i Kubricks film Rumrejsen: 2001. Det ligner ikke Kejserens sfæriske dødsstjerne eller en slank USS Enterprise. I stedet er det en slags steampunk; samlinger der mest ligner ufærdig VVS. Disse spredte strukturer ligner slum mere end kurbade.
På trods af sin nørdede skønhed er ISS det dyreste objekt skabt af mennesket til dato med en prisseddel på 880 milliarder kroner.
I fald vi henover de næste generationer skal vænne os til livet i rummet, bliver vi nødt til at skille os af med den jordbaserede forestilling om skønhed. Rumarkitektur vil ikke, i hvert fald ikke indledningsvis, ligne eller have samme æstetik, som den vi kender fra jorden. Et andet aspekt af fysikken dominerer det næsten uendelige, vægtløse vakuum. I rummet dominerer tankegangen om nem montering, modularitet og udnyttelsen af det maksimale areal.
Indtil da kan vi forestille os livet på jorden, og hvordan fremtidens by kommer til at se ud:
Mere kultur:












































