Vækst skal være interaktiv og balanceret for at være i harmoni med omgivelserne.

Ubegrænset vækst er unaturlig og skadelig for en organisme. Dette er noget, vi alle ved, når det drejer sig om en sygdom som kræft. Hvordan kan vi opgradere vores forståelse af vækst i andre sammenhænge, f.eks. på det økonomiske plan, så vi kan lære at stræbe efter bæredygtig og balanceret vækst?

Alle celler indeholder DNA til potentielt at kunne udføre alle funktioner i en krop. Men i hvert enkelt celle er det kun en lille del af den samlede DNA, der er ‘tændt’. Den tændte DNA afgør, hvilken type den enkelte celle udvikler sig til. Når celler deler sig i et foster, er det vigtigt, at der kun bliver skabt det rette antal af hver type celle. Hvis der er uorden i den overordnede kode for, hvor mange celler af hver type, der skal dannes – samt hvor og hvordan i processen det skal ske – opstår der misdannelser. Det mirakel, som udgør en velfungerende menneskekrop, er kun muligt, fordi de enkelte celler indordner sig under helheden og accepterer, at de har hver deres tidsbegrænsede funktion i forhold til helheden.

Vækst uden naturligt henfald af de enkelte celler er altid skadelig for organismen. Med andre ord fungerer livet kun smukt og harmonisk i en konstant, balanceret dans med døden. Dette gælder også på de metafysiske planer, hvor vores samfund bruger ‘vækst’ som metafor. Hvis ikke vi taler om balanceret financiel vækst, hvor de enkelte enheder (firmaer og institutioner) udskiftes af nye modeller, der er opstået i en mere udviklet tid – med et større samlet vidensgrundlag – vil den fortsatte vækst af de gamle institutioner på et tidspunkt blive unaturlig og skadelig for samfundet.

Vores nuværende økonomiske vækstparadigme tager ikke højde for denne indsigt. Corporations har i vore dage flere juridiske rettigheder end individuelle mennesker. De største og ældste af dem opererer alle på den måde, at de uden hensyn til landegrænser og love bruger mennesker (for en tid) til at sikre deres egen fortsatte overlevelse. Vi bliver nødt til at lære at sætte livet (mennesker og andre arter) og naturlige mønstre højere end kunstige og unaturlige metafysiske konstruktioner for at kunne gøre os håb om bæredygtig vækst.

Finanskrisen er et symptom på, at den globale organisme bliver mere og mere syg og svag, fordi nogle superstrukturer (slægter, banker og multinationale selskaber) har vokset sig unaturligt store og dominerende.

Hvis du gerne vil med ind i fremtiden og hjælpe de næste generationer hen imod en mere bæredygtig udvikling, så overvej, hvordan du kan få større indflydelse på, hvad den energi, du tilfører samfundet, bruges til. Det er en gåde, som ingen andre kan løse for dig.